Fysioterapi til hunde
Autoriseret hunde fysioterapeut
Med fysioterapeutiske teknikker og redskaber kan jeg hjælpe din hund med at få bevægeapparatet tilbage til udgangspunktet, før en eventuel funktions-nedsættelse. Jeg kan også, med fysioterapi, bedre hundens generelle mobilitet, styrke og balance gennem træning.
Der skal ikke nødvendigvis en skade til, for at fysioterapi kan gavne.
Lone Johns
AUT. FYSIOTERAPEUT
Hvad er hundefysioterapi?
Hundefysioterapi fokuserer på, at forbedre og opretholde hundens fysiske sundhed og velvære. Det anvendes til, at behandle en række tilstande og problemer, herunder aldersrelateret slid, gigt, skader fra fysisk aktivitet samt til rehabilitering efter operationer.
I hundefysioterapi anvendes der forskellige teknikker, der hver især egner sig til de forskellige problemstillinger som hunden måtte have. Massage til spændte muskler og for at give velvære samt mobilitetsøvelser for at fremme bevægelighed er blot nogle af de teknikker, jeg kan bruge for, at fremme din hunds sundhed.
Fordelene ved hundefysioterapi er mange:
Smertelindring:
Forbedret Mobilitet:
Styrke og Balance:
Hurtigere Genoptræning:
Forebyggelse af Fremtidige Skader:
Fysioterapi for hunde inkluderer typisk en grundig evaluering af hundens fysik, herunder gang- og muskelanalyse samt en gennemgang af led, fasciaer, og kranieknogler. Terapien kan inkludere en række teknikker som massage, kranie-sakral terapi, mobilisering, udspænding og skræddersyede træningsprogrammer.
Hundefysioterapi er bla. god til
Jagt- og sportshunde
Fælles for jagt- og sportshunde er, at de er brugshunde. De er ofte på arbejde, hvor de skal præstere deres bedste og yde maksimalt, og de elsker det, men det slider på hundenes kroppe.
Deres led og muskler er ofte under h ård belastning når der trænes og jagtsæsonen står på. Der kan opstå skader og almen slid, og her kan fysioterapi hjælpe den ømme og trætte krop efter sæsonen. Fysioterapi kan også gavne forebyggende ved, at styrke og forberede hundens krop på de belastninger der evt kommer.
Familiehunde
Familiehunden er ofte det ekstra familiemedlem, som alle hygger med. Der leges og luftes og selvom det er roligere end sportshunden, så kan der opstå skader og slitage specielt med alderen. Vi vil gerne beholde vores kære familiemedlem så længe som muligt, så også her er det vigtigt, at sørge for, at den trives.
Er der skader eller aldersrelaterede belastninger, vil det gavne hunden, at blive tilset. Det er for at styrke kroppen generelt, så de kan klare dagligdagen, også når de bliver gamle.
Konsultationer og priser
Jeg er, som udgangspunkt, mobil hundefysioterapeut, det vil sige, at jeg køre ud til jer og jeres hund. Erfaringen siger, at hunden er roligere når den er i vante omgivelser med kendte dufte, fremfor det fremmede med mange nye og ukendte dufte.
Er det ikke muligt, at behandle i eget hjem kan der laves aftale om behandling på adressen i Blenstrup.
Første konsultation - 575,00 kr.
Efterfølgende konsultationer - 475,00 kr.
Massage - 400,00 kr.
Kranio sakral terapi (KST) - 400,00 kr.
Kørelsestillæg og betalingsinformationer
Under konsultationerne skal I, som ejer, være til stede, det er beroligende for hunden og jeg kan have brug for en støttende hånd undervejs.
Det kræver ingen specielle tiltag, jeg medbringer hvad jeg skal bruge.
Glade hunde jeg har hjulpet
Hvem er jeg
Jeg blev uddannet som hundefysioterapeut i efteråret 2023 hos Center for Dyreterapi i Hirtshals. Derudover er jeg uddannet human fysioterapeut og har fungeret som sådan i 25 år og har derved stor erfaring med fysioterapi generelt.
Jeg bor på et lille landsted sammen med min kæreste ca 20 km syd for Aalborg, hvor vi har en lille kennel med skønne jagthunde af racen Ft Springer Spaniel, som alle bruges til jagt og markprøver.
Jeg er vant til, at omgås hunde og ser det som et privilegium, at kunne bidrage til deres generelle sundhed og velvære, det er mindst lige så vigtigt som vores egen sundhed - det må vi ikke glemme.
Kontakt mig i dag
Ring eller send en mail, hvis du er i tvivl, om hvorvidt fysioterapi er det rigtige for din hund. Vi kan få en uformel snak om din hunds problematik og evt booke en konsultation.
Er jeg ikke lige ved telefonen, vil jeg bestræbe mig på at svare så hurtigt som muligt, enten ved at ringe tilbage eller svare på mailen.
Lone Johns
AUT. FYSIOTERAPEUT
Denne hjemmeside er lavet af Make‒Online.dk